Feminint flow.
Et sjælsforløb til udfoldelse af din indre feminine visdom, væren og balance. Med opstart i starten af 2027.
Måske længes du efter
Måske længes du efter langsommelighed og at sænke tempoet til et dybt nærvær med dig selv. Et rum for mere ro og plads til hele dig.
Måske er du vant til at være den, der lytter, hjælper, tager ansvar og er der for andre. Og måske kan det derfor føles uvant selv at træde et skridt tilbage og mærke:
Hvad har jeg egentlig brug for? Hvad længes jeg efter?
At finde din egen rytme
Feminint Flow er et kvindeforløb og en invitation til at sænke tempoet, give mere plads til det feminine i dig og finde en dybere indre balance.
Forløbet finder inspiration i naturens sæsoner og åbner for en større forståelse af vores egen rytme og cykliske natur – invitere den kærligt ind og åbne os for vores medfødte feminine kraft.
Et rum, hvor du ikke skal præstere
Jeg inviterer ind til et rum, hvor du kan være hele dig, ingen præstation. Et rum til at mærke ind, være, sanse, gå på opdagelse i dit indre og udforske dine dybe feminine sider.
Ord fra kvinder, jeg har vejledt 💜
“Jeg følte, jeg kunne læne mig ind i, at du holdt rummet og guidede derhen, vi skulle.”
— Synnøve, FysioterapeutEn invitation til at være, udforske og give slip
Hvad vil det sige at være i det feminine?
For mig er det at være i det intuitive, følende og omsorgsfulde.
Vores selvkærlige jeg.
Et rum, hvor vi giver slip på kontrol og planlægning og læner os ind i en større tillid.
Når vi giver slip og åbner os for hele vores væsen, sker magi.
Gennem meditation, guidninger, refleksion, dans, bevægelse, lyd og kreativ udfoldelse viser jeg forskellige veje til at udforske dine feminine sider – på din helt egen måde. Aktiviteter, der tager sin inspiration i den feminine intelligens og naturens sæson.
Du behøver ikke at have nogen bestemt viden på forhånd. Vi åbner for det intuitive i os og går på opdagelse i det sammen.
En invitation til bare at være og udfolde i dit helt eget tempo.
Meditation · Guidning · Refleksion · Dybde · Bevægelse · Lyd · Kreativitet
Langsommelighed.
At sænke tempoet
At mærke
At være
At give plads til det, der opstår
Få besked, når tilmeldingen til Feminint Flow åbner ✨
Et rum, der er dit 💜
Du er måske ligesom jeg god til at finde tid til alt det, der skal nås – og til at være der for dem omkring dig.
Men har du tænkt over, hvornår du giver dig selv plads?
Feminint Flow er en invitation til at sætte tempoet ned og give dig selv plads til nærvær.
Bare at være. Mærke. Fordybe dig.
Et selvkærligt rum, hvor du for en stund kan slippe hverdagens to-do-liste, læne dig tilbage og finde ind til en dybere indre ro.
Og måske bliver det lettere at give dig selv denne plads, når rummet allerede er skabt – og når du ikke står alene i det.
Jeg har selv erfaret, at udfoldelsen af mit feminine jeg forstærkes i samklang med andre kvinder og føles bare empowering 🌿 💜
Et rum, vi skaber sammen
Der er noget særligt ved at udforske det feminine sammen med andre kvinder.
Du kommer med din egen historie og dine egne erfaringer. Samtidig bliver du en del af et trygt fællesskab, hvor vi kan spejle os i hinanden, dele, mærke og udforske sammen.
Du behøver ikke være et bestemt sted i din udvikling.
Du kommer, som du er 🤍
Fra udfoldelse til indre balance.
Jeg mærker et kald på feminin udfoldelse.
Vi er i et samfund, som er struktureret efter en mere maskulin gørende tilgang, som på sin vis er fantastisk på sin egen unikke måde, men giver vi ikke det feminine ligeså meget plads, kan det føre svære konsekvenser med sig.
For mig har det ført til overbelastning fysisk og psykisk, og jeg mærker tiden nu virkelig er til at finde den smukke indre balance mellem det feminine og maskuline.
Fordi vi har brug for begge dele.
Men før vi kan finde den indre balance, må vi give det feminine plads.
Den feminine væren tager mange former som f.eks. vores intuitive intelligens, indre følelsesliv, selvomsorg, det værende, nydende, legende, kreative og langsommeligheden.
Dette har historisk ikke fået ligeså meget plads til at udfolde sig på tværs af både mænd og kvinder.
Det kan for nogen måske forstås som mindre socialt accepteret end at være i det mere resultatorienterede, analytiske, praktiske og aktivt gørende.
På den måde kan der også opstå en indre modstand på at være i det feminine, fordi det ikke er en naturlig del af vores liv. Det kan give dårlig samvittighed, og her bliver det ekstra svært at være nærværende med.
Jeg ser det feminine som en naturlig del af os, men en intelligens og visdom, vi skal genfinde, give plads til, udfolde og være tilstede med i vores liv.
Derfor har jeg skabt Feminint Flow.
Når udfoldelsen sker, og vi skaber et liv, hvor det feminine får ligeså meget plads som det maskuline, bliver det nemmere at skabe den harmoniske indre balance.
At sætte rammerne for dit liv
Når du giver plads til forbindelsen med dig selv, kan du også lettere mærke dine egne behov og grænser.
Hvornår skal jeg sige ja?
Hvornår skal jeg sige nej?
Hvornår har jeg brug for at sætte tempoet ned?
På den måde kan kontakten til det feminine også være en vej til at passe bedre på dig selv og undgå overbelastning.
Måske opdager du en side af dig selv, som har ventet på at få mere plads.
En længsel. En følelse. En healing. En inspiration.
Som en indre feminin visdom, der ikke skal læres udefra, men blomstrer indefra.
Vores cykliske natur
Som en del af den feminine udfoldelse ligger der også en erkendelse af, at vi som kvinder er cykliske væsener.
Vores cyklus er dynamisk og unik gennem måneden og bevæger sig gennem forskellige faser. Jeg ønsker at invitere en større forståelse og rummelighed ind omkring det, fordi vores cyklus er tæt forbundet med vores feminine intelligens.
Den amerikanske Neuropsykofysiolog, Kayla Osterhoff forsker i kvinders biologi og cyklus. Med afsæt i hendes arbejde ser jeg fantastiske, uforløste potentialer i at leve mere i overensstemmelse med vores naturlige rytmer.
At være nysgerrig på vores egen rytme, mærke hvad vi har brug for og skabe mere plads til det feminine i hverdagen.
Personligt har jeg ikke kunnet forene mig med den samme daglige, gentagende struktur, som opererer mange steder i samfundet. Derfor oplever jeg invitationen af det feminine i os som en vej til større balance på så mange planer.
Få besked, når tilmeldingen til Feminint Flow åbner ✨
Jeg kender selv længslen
Jeg har selv været meget i det maskuline og kan stadig miste balancen.
I handling. I præstation. I at få ting til at ske, tage ansvar og bevæge mig fremad.
Vi må erkende, det er en proces, og et skridt ad gangen.
I dag mærker jeg et stærkt kald til at invitere mere af det feminine ind i mit eget liv.
Mere plads til at være, mærke, udforske, lege, skabe og give slip. Til langsommelighed og til at stole mere på det, der opstår indefra.
Jeg oplever, at det kan være svært at invitere det feminine ind, når hverdagen hele tiden kalder på, at vi skal gøre, præstere og videre. Og kan stadig mærke, hvor hurtigt jeg selv kan komme ind i den klassiske “knokle“-energi.
Men jeg oplever også, at det bliver lettere, når vi skaber et rum til det – og når vi gør det sammen med andre.
Det er noget af det, jeg ønsker at skabe med Feminint Flow.
Hvem er Elvirah?
Jeg hedder Elvirah, og siden min ungdom har jeg udforsket energiarbejde, det kreative og livets dybere lag.
Min vej altid har bevæget sig fra konflikten mellem det rationelle og det intuitive til en dybere forståelse af deres sammensmeltning.
Feminint Flow landede som inspiration, da jeg i en meditation stillede spørgsmålet: Hvorfor er det feminine så vigtigt?
Jeg fik vist de største højdepunkter i mit liv; barslen med min lille dreng, mine udlandsrejser, opblomstreringen af mit spirituelle og kreative virke.
Og her blev det tydeligt, hvad de havde til fælles: Jeg gav plads til det feminine, og det var her, jeg oplevede de største personlige transformationer.
Det bekræftede vigtigheden og blev starskuddet til Feminint Flow.
Med et ønske om at skabe rum, hvor vi kan sænke tempoet, lytte indad og mærke det, der allerede lever i os 🌙
Jeg glæder mig til at tage på denne smukke rejse med dig 💜
Ord fra kvinder, jeg har vejledt 💜
Kvinder, jeg tidligere har haft i individuel sjælsvejledning, har blandt andet sat disse ord på deres oplevelse:
“Jeg gik derfra med en følelse af lethed og klarhed, samt mod på at arbejde videre med de ting, der kom frem.”
— Liva, Event Manager“Jeg følte, jeg kunne læne mig ind i, at du holdt rummet og guidede derhen vi skulle.”
— Synnøve, Fysioterapeut“Jeg blev mødt af et utroligt trygt, varmt og behageligt rum, og sessionen med Elvirah var en meget nærværende oplevelse.”
— Kathrine, KonsulentPraktisk.
Opstart
Starten af 2027
Forløbet består af
Omkring 6 møder henover primært weekender og potentielt hverdagsaftener
Sted
Vi mødes et skønt sted i Københavnsområdet
Pris
Angives når de sidste detaljer er på plads
Begrænset antal pladser
Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage på Feminint Flow.
Du skal blot komme, som du er 💜
Måske er dette dit rum?
Måske mærker du allerede en lille længsel.
Efter at sænke tempoet.
Efter at mærke dig selv.
Efter at give slip.
Efter at udfolde dig gennem dans, lyd og leg.
Efter at åbne dig for din kreative skaberkraft.
Efter at være sammen med andre kvinder i et rum, hvor der er plads til hele dig.
Et sted at lande.
Et rum til at mærke.
En invitation til at lade noget nyt vokse frem.
Få besked, når tilmeldingen åbner
Vil du høre mere om Feminint Flow? Skriv din email her, så får du besked, når tilmeldingen åbner ✨
Har du spørgsmål?